Håndbold EFTERSKOLE
Brænder du for at spille håndbold og drømmer om at blive en dygtigere håndboldspiller? Så har vi på Halstedhus håndbold efterskole rammerne og de kompetente trænere, der kan sætte turbo på din udvikling. Håndbold er ikke det eneste, du får tid til – for det særlige liv på en efterskole handler også om så meget andet: Venner for livet, varieret undervisning, personlig udvikling og spændende rejser.
Så tag på håndbold efterskole på Sjælland og Lolland-Falster, og oplev et år med træning og håndboldkampe i massevis, nye udfordringer, fede oplevelser og gode venner!
Halstedhus Håndbold efterskole på Sjælland og Lolland-Falster
Som elev på vores efterskole, vil du få 6 lektioners håndbold om ugen. Du vil gennem seriøs træning få mulighed for individuelt at udvikle dig som håndboldspiller. Vores dygtige trænere, Sebastian Tingsted og Mads Jensen, arbejder med alle faktorer af håndbold, herunder holdets strategi og taktik samt hver enkelt spillers talenter i skudtræning og forsvars- og angrebstræning. Din grundlæggende fysik kommer desuden under kærlig behandling med styrke- og konditionstræning. Din håndboldtræning foregår både i vores egen hal og i en nærliggende hal.
Dit talent for håndbold vil jævnligt blive sat på prøve i træningskampe på skolen, men også mod andre håndbold efterskoler samt i turneringer. Kampene er også en del af den mentale træning, hvor du får afdækket, hvad du er særligt dygtig til og hvilke talenter, du skal arbejde mere målrettet med at forbedre for at blive endnu bedre til håndbold.
Træningen på Halstedhus håndbold efterskole omfatter følgende:
- Skudtræning
- Forsvars- og angrebstræning
- Fysisk træning
- Teknisk træning
- Taktisk forståelse
- Konditionstræning
- Kamptræning
- Træning i al almindelighed
Trænerne på håndboldlinjen
Sebastian Tingsted er en erfaren håndboldtræner med et imponerende cv. Han trænet mange af Danmarks bedste håndboldspillere og han har stor erfaring med at udvikle unge talenter. Sebastian har stort fokus på både individuel udvikling og målmandstræning. Han har været med til at udvikle flere nuværende og tidligere A-landsholdsspillere. Siden 2013 har Sebastian været med til at skabe et stærkt håndboldmiljø på Halstedhus, hvor der er fokus på både det sportslige og det sociale.
Mads Jensen har en lang og imponerende karriere inden for håndbold. Han har trænet talentfulde ungdomsspillere i både TSHØ og NFH. Som tidligere assistent på NFH’s ligahold, har Mads stor erfaring med at udvikle spillere på højeste niveau. Mads er altid opdateret på de nyeste trends inden for styrketræning og spiludvikling, og han vil hjælpe dig med at blive en stærkere og mere komplet håndboldspiller. Siden 2016 har Mads været ansat på Halstedhus. Han er kendt for sin positive og motiverende træningsstil, og han skaber altid en god stemning til træning.
Afgangseksamen fra idrætsefterskole med håndbold
Som elev på håndboldefterskole skal du selvfølgelig også tage din eksamen. Selvom håndboldhallen ofte kan synes mere spændende end klasselokalet, kan en ny start på efterskole være med til at rykke ved de sædvanlige opfattelser.
Vores elever fortæller, at undervisningen her på Halstedhus er bedre end derhjemme, fordi vores lærere er bedre, og kender eleverne. Vi ses allesammen flere timer om dagen, så du vil helt naturligt få et helt andet forhold til dine lærere, end du er vant til. Dette gør det også meget nemmere at spørge, hvis noget er svært. Vores nære forhold og den fleksible hverdag gør det desuden også nemmere for underviserne at tilrettelægge en varieret undervisning med spændende temauger og tværfaglige timer. Halstedhus Håndbold-efterskole kan tilbyde netop den luftforandring, som mange har brug for efter mange år i en traditionel folkeskole.
Masser af frisk luft og plads til udvikling
Luftforandringen kommer helt af sig selv, når man flytter hjemmefra. Den kommer dog i særlig grad, når du flytter til Halstedhus efterskole, hvor naturens friske luft findes lige uden for hoveddøren. Et aktivt udeliv bliver en integreret del af din hverdag, for det er efterhånden bevist, at motion og natur forbedrer indlæringsevnen. Vores opgave som efterskole er at skabe balance mellem behovet for fokuseret lektielæsning, og lysten til legende efterskole-håndbold, uden at det bliver kedeligt.
På Halstedhus sætter vi de faste rammer op, som giver dig plads til at prioritere livets mange muligheder. Vi sørger for, at du får størst muligt udbytte af dit ophold – både fagligt, sportsligt og socialt.
At bo sammen med andre unge, som også drømmer om en sportskarriere, giver dig også nogle helt unikke rammer, som du ikke finder uden for håndbold-efterskolen. I kæmper alle med de samme benhårde til- og fravalg, så du kan trygt læne dig op ad dine nye venner. Den dybe forståelse for hinanden skaber en tillid, der bliver yderligere styrket af et hverdagsliv, hvor I går op og ned ad hinanden hele tiden.
Flyt dig selv og dine grænser med efterskole-håndbold
At flytte hjemmefra, selv for en kort periode, kan være en svær beslutning. Til gengæld vil livet på Halstedhus være det hele værd!
Når du ligesom alle dine nye klassekammerater skal lære at klare dig selv, vil du opleve, at du hurtigt modnes og tager selvstændige beslutninger, der påvirker livet for dig selv og dine omgivelser. Ting sker ikke længere af sig selv, fordi mor eller far har sørget for det, så du må selv engagere dig og arrangere de aktiviteter, du og dine kammerater har lyst til at bruge jeres tid på udover håndbold. På Halstedhus håndbold-efterskole får du mulighed for at tage ansvar for den gode stemning og det gode liv, både til hverdag og til fest. I vores fritid sammen kan vi finde på at se video, lave fredagshygge, spise lækker aftensmad, hygge med værelseskammeraterne og holde fest – hvis vi da ikke lige er ude og rejse.
Her kan du se mere om livet på vores idrætsefterskole
Og nedenfor kan du tilmelde dig til et år med masser af håndbold, eller kontakte os for en snak og en rundvisning.
Læs mere om vores andre linjer her.